Forlaget Klithedegaarden

Naver - de vandrende håndværkere

 

De fleste har hørt om de vandrende håndværkere, naverne. De færreste tror, at de stadig eksisterer.

Bogen giver et indblik i navernes liv på valsen i vore dage, samt et langt blik tilbage på de vandrende håndværkeres historie.

 

Med formålet at uddanne og danne sig fagligt, personligt og kulturelt, er der stadig unge håndværkere, der rejser rundt i verden, med deres ”Hab und Gut” i en tøjbylt.

Uden mobiltelefon, computer, fast indtægt eller planer for dagen i morgen, adskiller de sig markant fra deres jævnaldrende.

De følger en mere end tusind år gammel tradition, der har rødder endnu længere tilbage. En tradition af stolte håndværkere, som vore dages håndværkere står på skuldrene af.


Sammen med sin mand, journalisten Morten Bergholt, har forfatteren fulgt de vandrende håndværkere i over 6 år, og har fået et sjældent indblik i deres normalt lukkede verden. Bogen er bygget op over det meget store materiale, som er resultatet af de mange års research.

Blandt andet sjældne videooptagelser af vore dages vandrende håndværkere, som kan ses via QR koder i bogen.

 

Håbet er, at bogen kan inspirere unge til at interesse sig for håndværket og unge håndværkere til at interessere sig for livet på valsen.

Så snør traveskoene, grib vandrestokken, slip hverdagen og tag med på valsen.

 


FAKTA:

Bogen er på 458 sider og indeholder over 400 fotos, hvoraf mange er de farende svendes egne billeder. Den kan læses fra en ende, men også med fordel bruges som opslagsværk.

 

Bogen har en detaljeret indholdsfortegnelse og en udførlig liste over kilder, der gør det muligt for læseren at gå dybere ind i de forskellige emner.

 

Den er i to dele, hvor nutidens vandrende svende i første del fortæller om deres rejse og oplevelser på valsen i 3 år og 1 dag eller mere.

 

Første del giver udførligt information om dét at gå på valsen i vore dage og om nutidige organisationer og laug. Den er derfor velegnet til oplysning og inspiration for den unge håndværker, der har overvejet at rejse med sit fag.

 

Anden del er et historisk tilbageblik, hvor håndværkets historie fortælles set fra de vandrende svendes vinkel. Denne del klæder enhver håndværker på til at forstå sit fag og være stolt af det.

 

Bogen sluttes af med ældre vandrehistorier fra 1900-tallet.

Bogen er indbundet og materialerne af høj kvalitet.

 

Kan anbefales som gave til enhver håndværker; mester, svend eller lærling samt til alle, der har interesse for håndværket og dets historie.

 

Video: Fem portrætter af nutidens navere.

Endnu lever den æld-gamle tradition med at "gå på valsen". Håndværkssvende drager ud i verden for at lære nyt om fag, mennesker og sig selv.

Stadig sker det efter gamle regler og traditioner, som blandt andet foreskriver en særlig beklædning alt efter fag.

For eksempel må en "naver" ikke eje en mobil-telefon, og skal være væk fra sin hjemegn i tre år og 1 dag.

En rigtig rejsende håndværksvend er medlem af et laug, og har der fået sin vandrebog.

Sådan har det været for Marco, Anders, Morten, Rasmus og Nat. Det fortæller de om i videoen.

LYDBOG

Bogen findes også som lydbog indtalt af forfatteren Suzi Elena Apelgren, samt fire yderligere oplæsere:

Morten Bergholt, Thomas Buchrreitz, Peter Rundle og Lars Schelde.

 

 Bogens kapitler er fordelt på hver deres fil, således at man kan hoppe rundt.

Man behøver altså ikke at høre bogen fra start til slut.

 

Lydbogen er i MP3- format og har en længde på 14 timer og 11 minutter

Få en illustreret smagsprøve fra lydbogen.

 Klik på billedet til højre

Anmeldelser

Lektørudtalelse fra DBC (Dansk BibliotekscCenter) (En lektørudtalelse er en kort anmeldelse skrevet til bibliotekerne.)

Klithedegårdens B&B